Adduktorøvelser: seks progressioner til styrke i inderlåret

Kort svar

De bedste adduktorøvelser går fra støttede klem og sideløft til stående adduktion, laterale udfald, slider-adduktion og Copenhagen-planken. Træn to eller tre smertefrie bevægelser to gange ugentligt, styr både løfte- og sænkefasen, og øg kun bevægeudslag eller modstand, når bækken og knæ forbliver stabile.

Målet er ikke blot at gøre inderlåret træt. God adduktortræning opbygger kraft i forskellige hoftepositioner, forbereder lysken på bevægelser fra side til side og passer ind i et balanceret underkropsprogram. Start med den letteste variation, du kan udføre uden klemmen, skarp smerte eller kompensation.

Nøglefakta

• Hofteadduktorer fører låret mod midtlinjen og stabiliserer bækkenet under bevægelse.
• Progressiv modstand øger den kraft, adduktormusklerne kan udvikle.
• Copenhagen-adduktion træner høj excentrisk og isometrisk adduktorkraft.
• Laterale øvelser forbinder styrke i inderlåret med retningsskift, skridt og balance.
• Vedvarende lyskesmerter kræver vurdering, fordi flere væv kan give lignende symptomer.

Hvad er adduktormusklerne?

Hofteadduktorerne fylder det meste af lårets mediale, eller indre, side. Gruppen omfatter typisk adductor longus, adductor brevis, adductor magnus, gracilis og pectineus. De fleste forbinder bækkenet med lårbenet; gracilis krydser knæet og hæfter på den øverste del af skinnebenet.

Deres fælles navn beskriver kun én handling: at føre låret mod kroppens midtlinje. I reel bevægelse gør de mere. Afhængigt af hoftevinklen og hvilke fibre der er aktive, kan gruppen hjælpe med at bøje eller strække hoften, rotere lårbenet, styre benet, når det bevæger sig udad, og holde bækkenet stabilt under gang. Adductor magnus er særligt stor og har områder med forskellige mekaniske roller (StatPearls, 2026).

Derfor er det nyttigt, men ikke nok, at klemme en bold. Et komplet program udsætter adduktorerne for:

• Kraft i forkortet position, som i et adduktorklem
• Kontrol med forlænget muskel, som i et lateralt udfald eller en slider
• Stabilitet på ét ben, som i stående adduktion med elastik
• Excentrisk arbejde med høj spænding, som i en Copenhagen-progression
• Koordination med kropsstammen, sædemusklerne og det modsatte ben

Adduktorerne er hverken isolerede “toningsmuskler” eller altid modsætningen til sædemusklerne. Bevægelse afhænger af skiftende roller mellem muskelgrupper. Vores guide til agonist- og antagonistmuskler forklarer, hvorfor den samme muskel kan skabe bevægelse i én fase og styre den i en anden.

Hvad adduktortræning kan og ikke kan gøre

Direkte adduktorøvelser kan forbedre styrken i inderlåret og evnen til at tåle lateral kraft. Det har betydning i fodbold, hockey, tennis, kampsport, skiløb, løb på ujævnt underlag og hverdagsopgaver som at træde til siden eller genvinde balancen. Short track-skøjteløb kræver også sideafsæt, klingekontrol og gentagne sving, men styrke fra fitnesscenteret erstatter ikke trænerstyret teknik på isen.

Den stærkeste forebyggende evidens kommer fra fodbold. I et klynge-randomiseret forsøg med 652 mandlige semiprofessionelle spillere var et progressivt adduktorprogram forbundet med 41 % lavere risiko for at rapportere lyskeproblemer end almindelig træning. Programmet brugte én øvelse med tre progressionsniveauer tre gange ugentligt i forsæsonen og én gang ugentligt i sæsonen (Harøy et al., 2019).

Det betyder ikke, at én øvelse forebygger enhver lyskeskade, eller at samme effekt gælder alle aldre, sportsgrene eller mennesker med aktuelle smerter. Evidensgrundlaget for adduktorer er vægtet mod unge fodboldspillere. En systematisk gennemgang fra 2021 fandt konsekvente gevinster i styrke og muskelaktivering fra Copenhagen-øvelsen, men konkluderede også, at der kræves mere forskning for at fastlægge den direkte skadeforebyggende sammenhæng på tværs af befolkningsgrupper (Schaber et al., 2021).

Adduktortræning kan heller ikke fjerne fedt selektivt fra inderlåret. Fedttab er systemisk, mens modstandstræning ændrer muskelkraft, færdighed og muligvis muskelstørrelse. Brug øvelserne til at opbygge kapacitet, ikke til at love punktforbrænding eller en bestemt benform.

Seks adduktorøvelser fra begynder til avanceret

Øvelserne nedenfor er arrangeret efter krav til koordination og belastning, ikke efter en absolut rangordning. Du behøver ikke alle seks i samme træningspas. Vælg én øvelse med lavere krav og én bevægelse, der udfordrer adduktorerne i en længere eller mere funktionel position.

Øvelse	Primær træningseffekt	Nyttig startdosis	Relativ sværhedsgrad
Liggende adduktorklem	Isometrisk kraft og kropsbevidsthed	2 sæt af 6-8 hold	Begynder
Sideløft med hoftens adduktion	Isoleret kontrol gennem fuldt bevægeudslag	2 sæt af 8-12 pr. side	Begynder
Stående adduktion med elastik	Bækken- og enkeltbensstabilitet	2 sæt af 8-12 pr. side	Begynder til øvet
Lateralt udfald	Belastet længde og kontrol i frontalplanet	2-3 sæt af 6-10 pr. side	Øvet
Slider-adduktion	Kontrolleret excentrisk belastning	2 sæt af 6-10 pr. side	Øvet
Copenhagen-adduktion	Høje krav til adduktorer og kropsstamme	2 sæt af 5-10 pr. side	Øvet til avanceret

1. Liggende adduktorklem

Læg dig på ryggen med bøjede knæ og fødderne fladt på gulvet. Læg et sammenfoldet håndklæde, en lille bold eller en fast pude mellem knæene. Spænd let op, pust ud og klem genstanden uden at løfte fødderne eller dreje bækkenet.

Hold i 5-10 sekunder, og slip derefter langsomt. Start omkring en moderat indsats frem for at klemme maksimalt.

Tekniske råd:

• Hold lige meget tryk gennem begge ben.
• Hold ikke vejret.
• Hold lænden og bækkenet i ro.
• Stop, hvis klemmet fremkalder skarp eller tiltagende lyskesmerte.

Klemmet er let at skalere og nyttigt til at lære at mærke adduktorerne. Det er mindre specifikt for kontrol i forlænget position, retningsskift eller sport med høj kraft, så betragt det som en indgang eller opvarmning frem for hele programmet.

2. Sideløft med hoftens adduktion

Lig på siden. Bøj det øverste ben, og placer foden på gulvet foran det nederste lår. Hold det nederste ben strakt. Løft den nederste hæl nogle centimeter, mens knæskallen peger frem, hold en pause, og sænk i to eller tre sekunder.

Tekniske råd:

• Stabl ribben og bækken i stedet for at rulle bagud.
• Før med inderlåret, ikke med et sving fra foden.
• Løft mindre, hvis bækkenet begynder at bevæge sig.
• Tilføj kun en let ankelvægt, når 12 kontrollerede gentagelser føles lette.

Denne variation træner det nederste ben uafhængigt og gør forskelle mellem venstre og højre tydelige. Den kan være nyttig før stående arbejde, fordi balancen ikke begrænser målmusklen.

3. Stående adduktion med elastik

Fastgør en elastik ved siden af dig i ankelhøjde og sæt den om den nærmeste ankel. Stå rankt på det andet ben med støtte fra en væg eller et stativ. Begynd med arbejdende ben lidt ud til siden, og før det derefter ind mod midtlinjen. Før langsomt tilbage uden at lade elastikken trække bækkenet til siden.

Tekniske råd:

• Brug fingerspidsstøtte, så balancen ikke skjuler træthed i adduktorerne.
• Hold standbenets knæ let bøjet og på linje over foden.
• Bevæg fra hoften, mens overkroppen forbliver oprejst.
• Styr den udadgående tilbageføring i to eller tre sekunder.

Stående adduktion kombinerer hoftekraft med bækkenkontrol. Den er en nyttig bro mellem gulvøvelser og hurtigere lateral aktivitet.

4. Lateralt udfald

Stå med fødderne samlet. Træd bredt ud til den ene side, skub hoften bagud over det ben, du træder ud på, og hold det andet ben langt med foden i gulvet. Pres gulvet væk for at vende tilbage til stående.

Adduktorerne i det mere strakte ben forlænges under belastning, mens benet, du træder ud på, deler arbejdet mellem hofte- og knæmuskler. Start med kropsvægt og et behageligt bevægeudslag.

Tekniske råd:

• Hold knæet på det ben, du træder ud på, i samme retning som tæerne.
• Bevar en trefodsfod: hæl, basis af storetåen og basis af lilletåen.
• Stop nedstigningen, før bækkenet tipper ind under dig, eller lysken føles klemt.
• Tilføj kun en håndvægt foran kroppen, når begge sider ser og føles kontrollerede.

Et lateralt udfald træner styrke og mobilitet sammen. Hvis bevægeudslaget er begrænsningen, så brug principperne i vores guide til fleksibilitet versus mobilitet i stedet for at tvinge en dybere position.

5. Slider-adduktion

Stå med den ene fod på en møbelglider eller et håndklæde på et glat gulv. Hold størstedelen af vægten over det stationære ben. Lad langsomt den anden fod glide udad, mens standbenets knæ og hofte bøjes, og træk derefter det glidende ben ind under dig igen.

Brug et gelænder eller stabil støtte. Tilbageføringen skal komme fra at presse den glidende fod ned i gulvet og trække den indad, ikke fra at hoppe væk fra standbenet.

Tekniske råd:

• Start med et kort glid og en sænkefase på tre sekunder.
• Hold begge fødder pegende hovedsageligt fremad.
• Lad ikke bækkenet rotere mod det bevægende ben.
• Reducer bevægeudslaget, før du øger belastningen.

Slideren skaber en tilgængelig excentrisk udfordring, fordi adduktorerne styrer benet, når det bevæger sig væk fra kroppen. Den lærer også kraft i en position, der minder om sidestep og retningsskift.

6. Copenhagen-adduktion

Copenhagen-varianten stiller betydeligt større krav til inderlåret i et sidestøttemønster. Lær først standard sideplanke-teknik og skuldervenlige progressioner, hvis støttearmen eller kropsstillingen endnu ikke føles behagelig.

Lig på siden med det øverste ben støttet på en bænk og det nederste ben under det. I kort-arm-versionen støtter du det øverste knæ. Spænd kropsstammen, pres det støttede ben ned, og løft bækkenet, så kroppen danner en lige linje fra skulder til knæ. Det nederste ben kan hjælpe ved at røre gulvet.

Gå først videre til støtte med strakt ben, når kort-arm-versionen er kontrolleret. I lang-arm-versionen hviler den øverste ankel på bænken, og det nederste ben løftes mod den, mens bækkenet holdes løftet.

Tekniske råd:

• Begynd med den knæstøttede variation.
• Hold skulder, ribben, bækken og det støttede knæ på linje.
• Undgå at hænge i lysken eller dreje brystet mod gulvet.
• Sænk kontrolleret og stop længe før teknikken bryder sammen.
• Brug en polstret, stabil bænk, der ikke kan glide.

Copenhagen-øvelsen giver høj aktivering af adductor longus. En EMG-undersøgelse af otte almindelige hofteadduktionsøvelser målte et bredt aktiveringsområde - fra 14 % til 108 % af en maksimal frivillig kontraktion - hvilket viser, at øvelsesvalget ændrer belastningen betydeligt (Serner et al., 2014).

I et otte ugers randomiseret forsøg øgede et progressivt Copenhagen-program den excentriske hofteadduktionsstyrke med 35,7 % hos unge mandlige fodboldspillere, mens kontrolgruppen med almindelig træning ikke forbedrede sig (Ishøi et al., 2016). Et andet forsøg fandt, at når Copenhagen-adduktion blev føjet til en struktureret opvarmning, gav det en 8,9 % større stigning i excentrisk adduktorstyrke end standardopvarmningen (Harøy et al., 2017).

Disse resultater understøtter progression, ikke at springe direkte til det sværeste armforhold. Et forsøg fra 2025 med kvindelige fodboldspillere fandt, at både programmer med lavere og højere volumen over otte uger øgede isometrisk adduktorstyrke uden nogen klar fordel ved den højere volumen. Begge grupper bevarede styrken under en vedligeholdelsesfase én gang ugentligt (Thorarinsdottir et al., 2025).

En seksugers adduktorprogression

Denne skabelon er til en rask voksen, der er ny i direkte adduktortræning. Den er ikke genoptræning efter en akut forstrækning. Udfør arbejdet efter en generel opvarmning og før konditionstræning med høj træthed.

Uger	Pas A	Pas B	Progressionsregel
1-2	Klem 2 × 6 hold; sideløft 2 × 8	Klem 2 × 6 hold; støttet lateralt udfald 2 × 6	Slut med 3-4 gode gentagelser i reserve
3-4	Stående adduktion med elastik 2 × 10; lateralt udfald 2 × 8	Sideløft 2 × 12; Copenhagen med kort arm 2 × 5	Øg bevægeudslag før modstand
5-6	Slider-adduktion 2 × 8; Copenhagen med kort arm 2 × 8	Lateralt udfald 3 × 8; stående adduktion med elastik 2 × 12	Tilføj et sæt eller lidt belastning, ikke begge dele

Hvil cirka 60-120 sekunder mellem krævende sæt. Et kort klem kan kræve mindre hvile; et hårdt Copenhagen-sæt kan kræve mere. Den sidste gentagelse skal se ud som den første, også når den føles langsommere.

For generel sundhed hører adduktorarbejde hjemme i en komplet rutine frem for at erstatte den. Verdenssundhedsorganisationen anbefaler muskelstyrkende aktivitet, der involverer de store muskelgrupper, mindst to dage om ugen for voksne ved siden af aerob aktivitet (WHO-retningslinjer). Vores guide til motion og levetid viser, hvordan målrettet arbejde passer ind i den samlede ugentlige blanding.

Sådan vælger du den rigtige sværhedsgrad

Brug tre filtre:

1. Smerte: bevægelsen er behagelig eller giver kun mild, stabil anstrengelse.
2. Kontrol: bækken, knæ og kropsstamme forbliver på linje gennem det valgte bevægeudslag.
3. Restitution: ømhed ændrer ikke gang eller den næste planlagte træning.

Gå kun videre, når alle tre er til stede. Gør én variabel sværere ad gangen:

• Øg holdet fra 5 til 10 sekunder.
• Tilføj to gentagelser pr. sæt.
• Udvid bevægeudslaget lidt.
• Flyt støtten længere væk fra hoften.
• Tilføj en let elastik, ankelvægt, håndvægt eller kabel.
• Tilføj ét sæt.

Du behøver ikke maksimal ømhed. Særligt efter en ny excentrisk øvelse kan adduktorerne blive så ømme, at de ændrer din gang. Vent mindst 48 timer før næste hårde adduktorpas, mens du lærer din reaktion at kende. Guiden om restitution mellem træningspas kan hjælpe med at skelne almindelig træningstræthed fra et mønster, der behøver mere restitution.

Sådan passer adduktorer ind i et balanceret underkropspas

Et enkelt pas kan bruge én sammensat bevægelse, én direkte adduktorøvelse og én supplerende hofteøvelse:

1. Squat, bulgarsk split squat eller step-up: 2-4 sæt
2. Lateralt udfald eller slider-adduktion: 2-3 sæt
3. Copenhagen med kort arm eller stående adduktion med elastik: 2 sæt
4. Hofteabduktion eller enkeltbens-balanceøvelse: 2-3 sæt

Træn begge sider. Hvis den ene side er svagere, så begynd der og match det gennemførte bevægeudslag, belastning og antal gentagelser på den stærkere side. Fordobl ikke automatisk arbejdet på den svagere side; store spring i volumen kan irritere netop det væv, du prøver at styrke.

Adduktorer bidrager til bækkenkontrol, men er ikke en universel kur mod ujævn gang. Hvis gangasymmetri er din største bekymring, så kombiner styrkearbejde med en vurdering af smerte, mobilitet, balance og bevægelsesvaner. Vores guide til gangasymmetri dækker den bredere beslutning.

Hvis goblet squat er din sammensatte bevægelse, så brug vores goblet squat form guide til at vælge en stabil holdning, kontrollerbar dybde og fornuftig progression.

Hvordan SuperAge kan følge træningskonteksten

Adduktorstyrke er ikke en standardmåling fra wearables. Du kan stadig følge konteksten omkring en ny styrkeblok: gennemførte træningspas, gangmængde, søvn, hvilepuls, HRV-tendenser og om ømhed ændrer normal aktivitet.

Brug de signaler til at besvare praktiske spørgsmål:

• Faldt din ugentlige aktivitet, fordi ømhed påvirkede gangen?
• Ligger hårde underkropspas for tæt uden tilstrækkelig restitution?
• Gør en styrkeprogression dig mere konsekvent frem for at forstyrre dig?
• Er søvn- og restitutionstendenser stabile, mens du øger belastningen?

SuperAge kan organisere sundheds- og aktivitetstendenser fra Apple Health i én oversigt. Den kan ikke diagnosticere lyskesmerter eller fortælle dig, at en smertefuld øvelse er sikker. Kombinér data med bevægelseskvalitet og symptomer, og brug en kvalificeret kliniker, når smerterne varer ved.

Download SuperAge for at følge trænings- og restitutionstendenser, mens du opbygger en gentagelig styrkerutine.

Når smerter i inderlår eller lyske kræver vurdering

“Lyskesmerte” er et sted, ikke én diagnose. En international konsensus klassificerer atletiske lyskesmerter som adduktorrelaterede, iliopsoasrelaterede, inguinale, pubiske, hofterelaterede og andre årsager. Adduktorrelateret smerte identificeres typisk gennem ømhed over adduktorerne sammen med smerte ved modstået adduktion, men en klinisk undersøgelse er nødvendig for at skelne overlappende problemer (Doha-aftalen, 2015).

Stop øvelsen, og søg relevant vurdering, når du har:

• Et pludseligt smæld, skarp smerte, blå mærker eller hævelse
• Smerte, der får dig til at halte eller forhindrer normal vægtbæring
• Dybt klem i lysken ved hofterotation eller -bøjning
• Smerte ved hoste, nys eller en ny bule i lysken
• Følelsesløshed, svaghed, feber eller uforklarlig smerte om natten
• Symptomer, der bliver værre på tværs af pas eller ikke forbedres med mindre belastning

Stræk ikke aggressivt ind i akutte lyskesmerter. Brug ikke smertestillende for at gennemføre en træningstest. Hvis du vender tilbage efter en adduktorforstrækning, så følg en individualiseret genoptrænings- og tilbagevenden-til-sport-plan frem for den generelle seksugersskabelon.

Almindelige fejl i adduktortræning

At behandle enhver fornemmelse som nyttigt stræk

Et bredt muskulært stræk kan være acceptabelt; et skarpt klem ved hoften eller skambenet er ikke et mål for fleksibilitet. Forkort bevægeudslaget og vurder igen.

At starte med Copenhagen med lang arm

At flytte støtten fra knæet til anklen øger momentarmen betydeligt. Gør dig fortjent til den sværere variation gennem stabile sæt med kort arm.

At jagte bevægeudslag før bækkenkontrol

Et dybere lateralt udfald er ikke bedre, når foden kollapser, knæet drejer indad, eller bækkenet roterer. Opbyg anvendeligt bevægeudslag, ikke en positur.

Kun at træne inderlåret

Hoften behøver koordineret adduktion, abduktion, ekstension, fleksion og rotation. Inkludér styrke for sædemuskler, kropsstamme, lægge og ben generelt.

At tilføje for meget excentrisk volumen

Slider- og Copenhagen-variationer kan give forsinket ømhed. Tilføj gentagelser, bevægeudslag, belastning eller sæt ét ad gangen.

At ignorere sportsspecifik hastighed

Langsom styrke opbygger kapacitet, men reproducerer ikke fuldt ud sprint, skøjteløb eller retningsskift. Atleter bør udvikle sig fra styrke til superviseret acceleration og retningsskiftstræning, før de vender tilbage til fuld sport.

Vores sammenligning af discipliner inden for hurtigløb på skøjter viser også, hvordan svingradius, underlag og løbsformat ændrer måden, den sideværts styrke kommer til udtryk på.

Ofte stillede spørgsmål

Hvad er den bedste øvelse til inderlårene?

Der findes ikke én bedste øvelse til alle mål. Et sideløft eller stående adduktion med elastik er tilgængeligt for begyndere; et lateralt udfald træner adduktorerne i en længere position; en Copenhagen-progression skaber høj kraft. Kombinér to mønstre, du kan udføre uden smerte.

Er squats nok til at træne adduktorerne?

Squats involverer adduktorerne, især adductor magnus, men giver ikke altid nok direkte adduktion eller lateral kontrol til et specifikt styrkemål. Tilføj én direkte øvelse, når en robust lyske, sport fra side til side eller en målt svaghed er prioriteten.

Hvor ofte bør jeg træne adduktorer?

To gange ugentligt er et praktisk udgangspunkt for generel styrke. Atleter bruger nogle gange en højere frekvens i forsæsonen og vedligeholdelse én gang ugentligt, men den rigtige dosis afhænger af sportsbelastning, erfaring, symptomer og øvelsens sværhedsgrad.

Er Copenhagen-planken sikker for begyndere?

Versionen med lang arm er normalt for krævende som første adduktorøvelse. Begyndere kan bruge en knæstøttet kort arm, hjælp fra det nederste ben, færre gentagelser og et mindre hofteløft. Kan det ikke styres uden smerte, så begynd med klem eller sideløft med adduktion.

Kan adduktorøvelser reducere lyskeskader?

Progressive adduktorprogrammer reducerede lyskeproblemer i fodboldforsøg, herunder 41 % lavere rapporteret risiko i en stor mandlig semiprofessionel kohorte. Evidensen garanterer ikke forebyggelse og er mindre sikker uden for fodbold. Opvarmningskvalitet, samlet belastning, tidligere skade, eksponering for hastighed og restitution betyder stadig noget.

Bør jeg strække stramme inderlår før styrketræning?

Brug en blid dynamisk opvarmning, og træn gennem et behageligt bevægeudslag. Statisk stræk er ikke påkrævet før styrkearbejde og bør ikke tvinges ind i smerte. Hvis én hofte føles vedvarende begrænset eller klemt, er vurdering mere nyttig end gentagne gange at strække hårdere.

Hvorfor gør mine adduktorer ondt efter laterale udfald?

Adduktorerne i det mere strakte ben styrer belastningen, mens de forlænges, hvilket kan give forsinket muskelømhed efter en ny eller større dosis. Mild ømhed, der går over og ikke ændrer gangen, er almindelig. Skarp smerte, blå mærker, halten eller forværrede symptomer er ikke normal træningsømhed.

Kan jeg træne adduktorer efter 50-årsalderen?

Ja. Brug støtte til balancen, begynd med et overskueligt bevægeudslag, lad flere gentagelser være i reserve, og øg én variabel ad gangen. Hvis du har hofteartrose, tidligere lyskeskade, ledudskiftning, osteoporose eller vedvarende smerte, så bed en kliniker om at tilpasse øvelsen.

Vigtigste pointer

• Træn adduktorer i mere end én position: forkortet, forlænget, stående og lateralt.
• Begynd med klem eller sideløft før Copenhagen-arbejde med høj momentarm.
• Brug to ugentlige pas, og øg kun én belastningsvariabel ad gangen.
• Kombinér direkte adduktorarbejde med fuld underkropsstyrke, mobilitet, balance og restitution.
• Betragt skarp, vedvarende eller funktionsændrende lyskesmerte som en grund til at stoppe og søge vurdering.

Referencer

1. StatPearls. Anatomy, bony pelvis and lower limb: thigh adductor magnus muscle. Opdateret 2026.
2. Serner A, et al. EMG evaluation of hip adduction exercises for soccer players. British Journal of Sports Medicine. 2014.
3. Ishøi L, et al. Large eccentric strength increase using the Copenhagen Adduction exercise in football. Scandinavian Journal of Medicine & Science in Sports. 2016.
4. Harøy J, et al. Including the Copenhagen Adduction Exercise in the FIFA 11+. American Journal of Sports Medicine. 2017.
5. Harøy J, et al. The Adductor Strengthening Programme prevents groin problems among male football players. British Journal of Sports Medicine. 2019.
6. Schaber M, et al. The neuromuscular effects of the Copenhagen adductor exercise. International Journal of Sports Physical Therapy. 2021.
7. Thorarinsdottir S, et al. Low- or high-volume adductor strengthening in female football players. Scandinavian Journal of Medicine & Science in Sports. 2025.
8. Dæhlin TE, et al. Three-dimensional hip and knee loading during the Copenhagen adductor exercise. Journal of Biomechanics. 2026.
9. Weir A, et al. Doha agreement on terminology and definitions in groin pain in athletes. British Journal of Sports Medicine. 2015.
10. World Health Organization. Guidelines on physical activity and sedentary behaviour. 2020.